Selforder med digital bestilling

Nye metoder for at stoppe smittespredning af coronavirus bliver taget i brug, når Posthuset den 9. oktober for første gang inviterer indenfor til street food. Gæsterne får nemlig her mulighed for digital selvbestilling af mad. Konkret betyder det, at gæster ved ankomst med det samme kan sætte sig ved et bord, og derfra via en mobiltelefon bestille mad. På den måde undgåes lange køer for madbestilling.

Posthuset har i samarbejde med kassesystem-udbyderen, On-linePOS, udviklet en løsning, hvor alle Posthusets restauranter up-loader deres menukort, og her fra kan gæsterne samlet fra én mobiltelefon frit vælge mellem de forskellige måltider i huset og afslutningsvis betale. Når maden er klar fra de enkelte boder sendes besked retur til mobiltelefonen, hvorefter gæsten kan hente maden. 

Gæster, der bestiller mad på gammeldags manér ved fysisk at henvende sig til madboden, kan også få tilsendt en SMS, når maden er færdig. 

Målet er, at de 2 SMS løsninger skal være med til at undgå, at mange mennesker står i kø ved boderne.

Sammen passer vi på hinanden.

 

 

– Her skabes minder

Posthuset er forvandlet til et madmekka, hvor vi samles om street food og nyder det i fællesskab. Her hylder vi hverdagskulturen, alle jer gæster og de lokale helte, der er med til at gøre Posthuset muligt. Det er her, vi mødes og skaber minder.