We are not pita, WE ARE AREPITA!

– Arepita House

Lad os slå det fast med det samme. Arepita er ikke en Pita, men et latinamerikansk madalternativ, som er glutenfrit, sundt og smagfuldt. Arepita fungerer dog ligesom en Pita. Det er et fladt brød lavet på majsmel, der kan have forskelligt fyld. Arepita købes overalt i Latinamerika, og nu også i Horsens. Du kan selv vælge indholdet af din Arepita fx kylling, avocado og fetaost eller hvad med røget skinke og cheddarost eller mørt oksekød, cheddarost og stegesky. Restaurant Arepita House serverer også de lækre friturestegte Empanadas, der indeholder kylling eller hakket oksekød. Alle retter serveres med en palette af dips.

Er du til latinamerikansk Street Food men tænker, at en rejse til Sydamerika ikke går op med lønsedlen. Så er Arepita House lige noget for dig!

 

Der tages forbehold for ændringer i menuen.
Har du allergier, så spørg i boden.

 

src="https://www.facebook.com/tr?id=324002645710872&ev=PageView
&noscript=1"/>

Arepita House

Civonne, Paola & Jens

Ildsjælene fra Arepita

Civonne og Paola er pigerne bag Arepita House, og de kommer fra henholdsvis Venezuela og Colombia i Latinamerika. Konceptet bag Arepita House startede som et skoleprojekt, der høstede flotte resultater, og siden har det optaget veninderne. De er nu klar til at stemple ind som iværksættere på Posthuset, og glæder sig til at udfolde deres passion for latinamerikansk Street Food for gæsterne. Jens er pæredansk og gift med Civonne. Han er også en del af Arepita House, men han er mest den, der klarer papirerne og tager gerne opvasken, men kan også findes bag disken på udvalgte dage.


– Her skabes minder

Posthuset er forvandlet til et madmekka, hvor vi samles om street food og nyder det i fællesskab. Her hylder vi hverdagskulturen, alle jer gæster og de lokale helte, der er med til at gøre Posthuset muligt. Det er her, vi mødes og skaber minder.